En lille historie fra Köbenhavn
En dag da jeg stod op opdagede jeg at alle mine pladedragere var væk. Jeg blev meget overrasket og lidt nervös. Jeg ringede straks til min ven Helge og spurgte ham, om han vidste om alle mine smaa smukke pladedragere.
Helge sagde: "Hvad siger du? De kan ikke være væk. De maa ligge ved siden af kassedragerene ligesom de altid gör."
"Nej, det gör de ikke. Det var det jeg troede da jeg opdagede at de var væk. Men saa kiggede jeg paa pladsen ved siden af kassedragerene og de stod ikke der, ligesom de altid gör. Hvad maa jeg göre, Helge?"
"Jeg ved det ikke." Sagde Helge. "Maaske er bedst for dig og raabe höjt: "Pladedragere, hvor er I?""
"Det maa jeg lige göre." Sagde jeg og gjorde det med det samme.
"Nej, nej! Raab ikke i telefonen! Har du jord i hovedet, for fanden mand?"
"Naah, undskyld jeg kunne jo ikke vide, at du ikke mendte at raabe i telefonen. Vi maa mödes og hente pladedragerene, Helge." Sagde jeg.
"Ok, det skal vi göre, men först maa jeg spise noget smörrebröd."
Klokken 10 mödtes vi paa Raadhuspladsen og jeg sagde til Helge:
"Jeg er sulten. Lad os lave noget mad?"
"Hvad!" Sagde Helge. "Kan du ikke bare spise nogle pölser? Der staar en pölsemand. Gaa hen til ham og bestil en röd pölse."
"OK." Sagde jeg og gik hen til pölsemanden. Hans navn var Jan Jansen.
"Hej, Jan pölsemand. Maa jeg bede om en röd pölse?"
"Vil du ikke hellere faa vores nye pölser?"
"Ja, gerne med lög og sennep, tak!" Sagde jeg og vidste ikke hvad det var, jeg havde gjort.
Saa fik jeg min pölse og da jeg begyndte at spise den opdagede jeg hvad jeg havde gjort.
"Nej!" Raabte jeg og spiste min lille pladedrager. "Hvad har du gjort, du fede dumme Jan pölsemand? Du har taget mine pladedragere og du sælger dem nu som nogen slags pölser. Jeg slaar dig ihjel. Ved du ikke at jeg elsker mine pladedragere? Skal du maaske ogsaa tage mine kassedragere?"
"Hvad!" Sagde Jan. "Hvad for noget. Jeg forstaar ikke. Hvad laver du?"
Saa tog jeg og Helge mine pladedragere og sat dem ved siden af kassedragerene hjemme hos mig og Jan fik at svömme i Söerne.
Helge sagde: "Hvad siger du? De kan ikke være væk. De maa ligge ved siden af kassedragerene ligesom de altid gör."
"Nej, det gör de ikke. Det var det jeg troede da jeg opdagede at de var væk. Men saa kiggede jeg paa pladsen ved siden af kassedragerene og de stod ikke der, ligesom de altid gör. Hvad maa jeg göre, Helge?"
"Jeg ved det ikke." Sagde Helge. "Maaske er bedst for dig og raabe höjt: "Pladedragere, hvor er I?""
"Det maa jeg lige göre." Sagde jeg og gjorde det med det samme.
"Nej, nej! Raab ikke i telefonen! Har du jord i hovedet, for fanden mand?"
"Naah, undskyld jeg kunne jo ikke vide, at du ikke mendte at raabe i telefonen. Vi maa mödes og hente pladedragerene, Helge." Sagde jeg.
"Ok, det skal vi göre, men först maa jeg spise noget smörrebröd."
Klokken 10 mödtes vi paa Raadhuspladsen og jeg sagde til Helge:
"Jeg er sulten. Lad os lave noget mad?"
"Hvad!" Sagde Helge. "Kan du ikke bare spise nogle pölser? Der staar en pölsemand. Gaa hen til ham og bestil en röd pölse."
"OK." Sagde jeg og gik hen til pölsemanden. Hans navn var Jan Jansen.
"Hej, Jan pölsemand. Maa jeg bede om en röd pölse?"
"Vil du ikke hellere faa vores nye pölser?"
"Ja, gerne med lög og sennep, tak!" Sagde jeg og vidste ikke hvad det var, jeg havde gjort.
Saa fik jeg min pölse og da jeg begyndte at spise den opdagede jeg hvad jeg havde gjort.
"Nej!" Raabte jeg og spiste min lille pladedrager. "Hvad har du gjort, du fede dumme Jan pölsemand? Du har taget mine pladedragere og du sælger dem nu som nogen slags pölser. Jeg slaar dig ihjel. Ved du ikke at jeg elsker mine pladedragere? Skal du maaske ogsaa tage mine kassedragere?"
"Hvad!" Sagde Jan. "Hvad for noget. Jeg forstaar ikke. Hvad laver du?"
Saa tog jeg og Helge mine pladedragere og sat dem ved siden af kassedragerene hjemme hos mig og Jan fik at svömme i Söerne.
posted by Davíð Rósenkrans Hauksson at 10:03 e.h.
5 comments
